Episode 45: Hvem er bange for feminisme?

Vi bør alle være feminister - men sådan er det som bekendt langt fra. Kvinde kan være kvinde værst, og mænd står tit efterladte tilbage på perronen og fatter hat. Men fordi der er stærke kræfter i samfundet i denne tid, der kræver menneske-ligeværd, tager Livstykker fat på emnet. Med alt fra voldelig tankegang, evolutionære bagage, en rædselsfuldt mandsdomineret Bibel og kunsten at kunne tage selvstændigt stilling. Vi er blinde for den patriarkalske struktur, fordi den har været der al tid, det er udfordringen.

Hvorfor ser mon nogle mennesker rødt, når de hører ordet feminisme?

Hvordan kan det være, at Liselotte ser sine seks sønner som gode feminister?

Hvorfor har Kirsten nægtet at se de misforhold i øjnene, som et mandsdomineret kulturelt system fostrer?

I episoden debatterer podcastværterne Maren Uthaugs nye fremtidsbog "11 pct." og dribler videre med den tankegang, hun lægger for dagen, hvor mandlige væsener mindskes i antal - til 11 pct. -  og uskadeliggøres i avlscentre, fordi de gør mere skade end gavn.  

Værterne runder den tyske bog "Wer hat angst vorm Feminismus? Warum Frauen, die nichts fordern, nichts bekommen" af Hilkje Hänel og “We Should All Be Feminists” af Chimamanda Ngozi Adichie.

Bogen "The Goodness Paradox"  af Richard Wrangham får også ord med på vejen.

Episode 44: Hvad stiller jeg op med mine fiaskoer?

Det er en uundgåelig del af livet at fejle, så hvad om vi begynder at fejre fiaskoerne? Det er jo dem, vi lærer af og ofte skifter livsbane på grund af.
Det handler episode 44 af Livstykker om, hvor dine værter Kirsten Elley og Liselotte Horneman Kragh rundhåndet deler ud af deres egne fiaskoer.
De spænder over fejlslagne investeringer, skilsmisser, håbløs job-indsats og syv fejlslagne reagensbehandlinger.
Ideen om at stoppe op, dvæle lidt mere ved fiaskoerne og tale højt om dem til andre kan ses som et modsvar på performancekulturen i samfundet - og nok så vigtigt: Åbenheden kan forhindre, at livets koks og fatale fejltrin sætter sig fast som ækel, klæbrig skyld og skam hos hver enkelt af os.
I podcasten omtales artikel fra SDU om professor Dannie Kjeldgaard, der forsker i fiaskoer:
Der refereres til bogen “The Importance of Disappointment" af Ian Craib og bogen "Mindset" af Carol S. Dweck

Episode 43:  Hvad stiller jeg op med afslutninger?

Alting har en ende. Vi afslutter i et væk alt fra ægteskaber, samliv med store børn, job, venskaber og mølædte gamle hundes liv på jord.

Måden hvorpå er forskellig - fra langsom udfasning til højlydte smæk med døren. Uanset hvad, så står afslutningen stærkt tilbage. Måden vi sætter punktum på, kommer til at fylde i fortællingen og erindringen efterfølgende, og finalen kommer til at farve vores erfaringer langt mere, end der måske er grund til.

Det handler Livstykker om denne gang. Her kan Kirsten fortælle, at også de største klassiske komponister har kæmpet med at sætte den sidste node, og Liselottes fortæller om den smertelige erkendelse, der har ramt hende under sine seks barnefødsler, lige netop når livmodermunden er mellem 7 og 10 cm åben.

I episoden vil du også lære at skelne mellem "det oplevende jeg" og "det fortællende jeg" - og hvad netop den opdeling betyder for, hvordan vi går videre ud i livet med de mange finaler, som rammer os hele tiden. I podcasten henvises til:


Episode 42: Hvad stiller jeg op med hemmeligheder?

Hemmeligheder kan måske synes som lækkerbiskner, men det kan også hurtigt vise sig, at det er ensomt og tyngende at bære på dem, både ens egne og ikke mindst andres. Det har en lytter erfaret – at det kan være direkte pinefuldt at bære et andet menneskes hemmelighed, der krænker ens egen moral. Vi vender hemmelighedernes væsen i denne episode, Kirsten bevæger sig ud i højtlæsning; vi kommer ind på, at en søskendeflok aldrig har samme forældre, og at skam lever af, at man ikke fortæller om den til nogen, og derved vokser den sig tyk og fed.

Bøger nævnt i episoden:


Moderne former for ’skriftestole’ omtales også: Programmet på P1 ”Hemmeligheder”  , hvor man kan ringe ind anonymt med sin hemmelighed på tlf. 28 54 40 00, samt  folkekirkens digitale chatplatform for eksistentielle samtaler, som også foregår anonymt.


I forbindelse med episode 20: ”Lytning kan redde liv” giver en lytter en anbefaling af samtalespillet ”Lyt”

Episode 41: Hvad stiller jeg op med kærestesorg?

 Topchefers skilsmisse koster 26-38 pct. på bundlinjen af de virksomheder, de står i spidsen for. Kærestesorger medfører sygedage og flænser gevaldigt i selvværdet. Også hos voksne. Hjertesorg belaster lige så meget som fysisk smerte, men regnes alligevel ikke for noget særligt.

Det er emnet for Livstykker 41. Det er blevet til efter en henvendelse fra en lytter på livstykker@gmail.com:

“Jeg har været i et kærlighedsforhold med en mand. Han gjorde det forbi i går. Det er jeg dybt ulykkelig over. Nu har jeg ikke længere adgang til hans kærlighed, varme og samhørigheden. Det gør så ondt, at tårerne triller. Jeg tænker grimt om mig selv. Er grim, gammel og kedelig. Mit spørgsmål lyder: hvordan kan jeg skille disse to “ problematikker” ad. Jeg blander min kærestesorg sammen med mit menneskeværd.”

 I episode omtales indhold fra bøgerne:

Episode 40: Stoisk ro er ofte noget fis

Bliver man mere sårbar med alderen, mere bevæget og sart? Eller gør vores erfaringerne det nemmere med tiden at håndtere de slag, alle må tage imod? Det drøfter Kirsten Elley og Liselotte Horneman Kragh i dagens episode. Den starter med en kritik af den stoiske ro, som er idealet i den 2000 år gamle filosofiske retning, som er blevet moderne de senere år. Liselotte mener, det kan være noget maskulint bavl med uheldige historiske bivirkninger at skulle bevare roen, når sjælen er et oprørt hav og henviser til artiklen ”Don’t be a Stoic”, en artikel fra The Guardian om ”The Boarding School Syndrome” og bogen af samme navn Boarding School Syndrome - The psychological trauma of the 'privileged' child af  Joy Schaverien.  

Kirsten har stor gavn af at tilgå fortrædeligheder med et anstrøg af stoisk ro - nemlig ved blankt at erkende følelserne, at være nysgerrig på, hvad de vil sige en - og så handle med den fornuft, der er mulig at hente frem. Men let, det er det jo ikke!

Episode 39: Hvad gør flokdyret ved dig?

 Det kan godt være, du føler dig som individualist og noget særligt, men i virkeligheden er vi alle flokdyr. Så meget, at vi vil gøre uhyggeligt meget for at være i en gruppe. Og er vi først inde, så viser alle undersøgelser, at vi bliver dårligere mennesker, der ikke siger fra. Vores moral skrider. Vi bliver utilregnelige i flok, og jo mere vi uniformerer os i ens hættetrøjer, jakkesæt eller træningstøj, desto mere anløbne og overmodige bliver vi.

Med udgangspunkt i en ny bog, drøfter Livstykkers to podcastværter, redaktør-Kirsten og teolog-Liselotte, hvad det tilhørs-hungrende menneske (du og jeg!) er for sære starutter.  

Bogen hedder “Når Flokdyret Fejler - hvorfor vi kloge mennesker træffer så mange ukloge beslutninger” af Henrik Tingleff.

Liselotte nævner romanen ”Fluernes herre” af William Golding  og René Girards forfatterskab Citatet i slutningen af udsendelsen er af Martin Niemöller, flådeofficer, nationalist, præst, modstander af nazismen, koncentrationslejrfange og pacifist:

”Først kom de for at tage…”
Først kom de for at tage kommunisterne, men jeg protesterede ikke, jeg var jo ikke kommunist.
Da de kom for at arrestere fagforeningsmændene, protesterede jeg ikke, jeg var jo ikke fagforeningsmand.
Da de spærrede socialisterne inde, protesterede jeg ikke, jeg var jo ikke socialist.
Da de spærrede jøderne inde, protesterede jeg ikke, jeg var jo ikke jøde.
Da de kom efter mig, var der ikke flere tilbage til at protestere." 

Episode 38: At finde sig selv er som at pille et løg

Hvad er der at finde, når vi graver længe nok rundt i os selv? 

Uudnyttet potentiale, uforløst energi, ro og afklaring, som vi håber på - og som terapeut-branchen stiller i udsigt?

Det er temaet for episode 38. Her drøfter vi “jeg skal finde mig selv”-trenden. Men nok så vigtigt: Hvorfor er det overhovedet vigtigt at kende sig selv?

Det havde de oldgræske stoikere allerede et solidt bud på for 2000 år siden.  

Bøger omtalt i denne episode:

”Stå fast- et opgør med tidens udviklingstvang” af Svend Brinkmann; ”Ståsteder- 10 gamle ideer til en ny verden” af Svend Brinkmann;

Gå glip – Om begrænsningens kunst i en grænseløs tid” af Svend Brinkmann; ”Sofies verden – en roman om filosofiens historie” af Jostein Gaarder

 ”Ar” af Audur Ava Olafsdottir;  ”En mand, der hedder Ove” af Frederik Backman; ”The Way of Man – According to the teaching of the Hasidim” af Martin Buber; “The Cancer Journals” af Audre Lorde. Liselotte omtaler forsøget, hvor mennesker, der skulle sidde i rum med dem selv og deres egne tanker, hellere ville give sig selv et elektrisk stød end at være i eget selskab. 

Episode 37: Giv slip eller mas på. Hvordan er man forælder til voksne børn?

Hvordan er man forælder til voksne børn, som har travlt i deres eget liv?

-Jeg burde ikke være i tvivl - men kan alligevel være det, skriver en lytter, der tumler rundt i et landskab af henholdende svar, kærlighed og gode hensigter, og som har bedt Livstykker tage spørgsmålet op. 

Episode 37 er en balancegang mellem modsatrettede følelser. Frygten for at fremstå som en tegneserie(sviger)mor og så at signalere: Jeg ER her – jeg vil så gerne hjælpe! Sådan har Liselotte det, som mor til seks granvoksne sønner.

Kirsten reflekterer over angsten for afvisning:  For hvorfor spørger vi ikke bare, hvad der er i vejen? Måske fordi vi frygter en afvisning? For hjernen råber død og fare, når vi møder afvisning. Derfor vil vi hellere gå rundt i uvidenhed med en fantasi, der galoperer derudaf med hjemmebryggede forklaringer og teorier, der måske er meget værre end virkeligheden. Kirsten omtaler det såkaldte ’Still face experiment’. 

Episode 36: Ritualers magt - fra Herlufsholm til skilsmissser

Ritualer føder fællesskaber, og de gør hjernen godt. For det er rart at vide, hvad vi har gang i, hvad vi er samlet om, og hvad der nu skal ske. Ritualer kan også have en mørk og grusom side, hvad sagen om Herlufsholm tydeligt vidner om.

Kan et ritual ved en skilsmisse gavne og give lige så meget som det, vi kender fra bryllupper? Skal der vidner til den beskidte proces? Skal vi have sat gang i flere ritualer? Liselotte fortæller om Rum for Livsbånd, som er en måde at give plads til, at vi alle bærer vores døde med os og har brug for at fortælle om dem med jævne mellemrum. Det handler episode 36 om, hvor Liselotte og Kirsten også på opfordring fra deltagere i et Livstykker-foredrag beder om et konkret råd: Hvad stiller man op med folk, der snakker og snakker og dominerer en sammenkomst eller et kollegaskab?

Skriv til livstykker@gmail.com, hvis du har venlige råd at give.

Episode 35 Hvad springer du over, når du gør det?

Tag dine overspringshandlinger alvorligt. De kan dække over grundlæggende konflikter og være et vindue ind til dit krøllede sind. Det er jo aldrig ligegyldigheder såsom tandbørstning, du har svært ved at få gjort, vel? Det handler denne samtale mellem religionshistoriker Liselotte Horneman Kragh og journalist Kirsten Elley om. 

Neurologisk er der en god forklaring på, hvorfor vi hiver hånden væk fra den varme kogeplade, men filosofisk set er det stærkeste argument mod overspringshandling, at du aldrig ved, om du har et i morgen at gøre tingene i.

Litteratur:  In the Realm of Hungry Ghosts- Close Encounters with Addiction af Gabor Mate,

Citat af Walt Whitman - 1819-1892, Song of Myself, 51:

Do I contradict myself?
Very well then I contradict myself,
(I am large, I contain multitudes.)

Karen Blixen: Min afrikanske farm. (Her (i afsnittet ”Livets veje”) optræder fortællingen om en mands forvirrende tumlen rundt i mørke om natten, og da han står op næste morgen, ser han, at den uforståelige rute dannede tegningen af en stork).

Episode 34 Hvide tænder - nu med hængebryster

En episode om alder, forfald og om at danse på den scene, man er sat på.

En lytter har reageret på episode 25 “Jeg bliver utryg, hvis folk har bleget deres tænder.” For hvis ansvar er det, at vi lever i en ungdomskultur, hvor det er så svært at blive gammel, at de fleste kvinder farver hår i håb om, at det trækker nogle år fra dåbsattesten?

Tror du, jeg kan få filmstøtte, når jeg er gråhåret? spurgte dokumentarist Mette Korsgaard en dag sin yngre kollega. 

  - Det tror jeg ikke, du kan! lød svaret. 

Vi bringer et interview med Mette Korsgaard, der også har skrevet bogen Festskrift for halvgamle krager

Liselotte hæver rynke-bekymringer op i et højere plan med ny litteratur om kvindelige arketype, bl.a. Goddesses in Older Women - Archetypes in Women Over Fifty af den amerikanske jungianske psykiater Jean Shinoda Bolen og The Metamorphosis of Baubo - Myths of Woman's Sexual Energy af  Winifred Milius Lubell.

De kan være med til at udvide vores syn på kvindeliv. Sovende muligheder vækkes til live. Vores værd som mennesker har heldigvis ikke noget med hårfarve og taljemål at gøre.


Episode 33 Er der afkast på menneskelig investering?
Kan man sætte en relation op på en x- og y-akse og vurdere potentialet? Kirsten har mødt en økonom, der siger ja. Næsten alt kan sætte i koordinatsystem. Endog scorepotentialet, når det gælder en ny kæreste. Oplevelsen er startskuddet til episode 33 af “Livstykker”, som handler om, at man aldrig mister ved at være generøs med sig selv, at indkrogethed skal undgås, og at vi skal øve os i ikke at lykkes. Livsmod handler om at investere sig selv og træde ud over den tærskel, hvor man ikke ved, hvor foden lander.
“Vi skal turde så frø, som vi aldrig selv kommer til at høste frugten af, men så er det altid nogle andre, der høster. Det er også en måde at se investering på,” lyder det blandt andet. 

Episode 32: Det er nødvendigt at kunne tabe ansigt

Bekymringer er pine og plage i utide. Hvordan holder du dem fra livet?

Det handler Livstykker om i dag, hvor Ukraine er på alles læber. Men også uden et Ukraine er vi eksperter i at bekymre os. Tænk, hvad spekulationerne koster dig i nærvær. De gør ikke verden bedre - og heller ikke dig selv. Den stoiske filosofi har et par hverdagskneb, der kan bruges til at stå imod. Men årsagen til balladen - Putin for eksempel, er at vi ikke lærer vores børn at tabe ansigt. Det er okay at fejle, at klumre rundt, at te sig og tabe ansigt. Det dør du ikke af. Det skal vi alle lære. Her ligger den egentlige fredsskabende mission - ikke mindst i hverdagens små og store krige. I episoden omtaler vi det mentale motionscenter og kronikken ”Krænkeren er en ydmyget mand” i Weekendavisen;  bøger af psykiateren James Gilligan og Alain de Bottons bog ”Filosofiens trøst”.

Piet Heins Gruk lyder således: »At tabe ansigt er en ædel sag, som vel kan frelse jordens folk en dag og være taberen til evig hæder, hvor tåber kun vil se hans nederlag«

Episode 31: Prutter og mirakler

Mirakler? Her er, hvad du skal holde øje med!

Vi lever i en vísuel tidsalder, hvor stort og småt bliver dokumenteret med billeder på de sociale medier. Er det så ikke besynderligt, at vi aldrig ser ægte mirakler? Blinde der pludseligt kan se, en statue der græder ægte tårer? Alligevel findes miraklerne. Men vi skal lede et andet sted, siger Liselotte. 

Lyt med og få et blik for miraklerne i dit eget liv.

Liselotte omtaler historier fra bogen ”Here If You Need Me” af Kate Braestrup fra 2008 og nævner bogen ”Cured - The Power of Our Immune System and the Mind-Body Connection af Jeff Rediger

Episode 30:  Jeg er ikke ond. Ikke særlig meget i hvert fald!

Det kan være ondt at ligge søvnløs kl. 5 og lytte til en professor i evolutionshistorie der siger, at vi mere og mere bliver et dyr. At mennesket bare er en mellemstor halvslap abe. At vi ikke skal lede efter mennesket i dyret, men dyret i mennesket. Det skete for Kirsten forleden. Ud fra den oplevelse ruller episodens samtale om ondskab. Fra den lille giftpil, vi sender mod andre i det daglige til de store folkedrab..

- Liselotte, synes du, at jeg er ond? spørger Kirsten på et tidspunkt og ja. Det synes Liselotte faktisk!

Liselotte: Det farlige er, når vi går rundt og tror, at vi ikke hver især har ondskaben i os. Den russiske forfatter Aleksandr Solzhenitsyn sagde det sådan her:  Skillelinjen mellem godt og ondt går midt gennem ethvert menneskes hjerte. Den linje går ikke mellem nationer eller ideologier og religioner.

Nok opfører vi os arts-specifikke. men i modsætning til dyr, så har vi et valg. Sagt med andre ord: Vi kan vælge mellem ondt og godt. Her ligger menneskets virkelige superkraft. 

Liselotte henviser til filmen Conspiracy fra 2001  og til et interview i The New York Times med primatologen Jane Goodall

Citatet fra Solzhenitsyn lyder i sin helhed således:

“The line separating good and evil passes not through states, nor between classes, nor between political parties either -- but right through every human heart -- and through all human hearts. This line shifts. Inside us, it oscillates with the years. And even within hearts overwhelmed by evil, one small bridgehead of good is retained”,  The Gulag Archipelago 1918–1956

Episode 29: Prisskiltet på kærligheden

Kirsten fortæller en historie om et dilemma, som kærligheden skaber. Og hun synes, det er træls. at 'gratis' ikke findes i kærligheden. Vi konstaterer, at vi mennesker har længselslommer, som vi gerne vil fylde. Eller sagt med en historie fra romanen 'Meter i sekundet' af Stine Pilgaard: Vi har alle en indre ismand, som vi skal holde ud at bære rundt på. Kærligheden kan hverken købes eller sælges, alligevel har den altid en pris, citerer Liselotte fra tidligere sygehuspræst og gestaltterapeut Bent Falks bog 'Kærlighedens pris' , og Kirsten omtaler rapporten om danskernes sexvaner fra SSI, som også er nævnt i episode 12. 

Episode 28: Lad ensomheden bide dig
Det ser ud til, at mennesket fødes med et større behov for bekræftelse, end livet kan give. Ingen relation slår til. Alle bliver nødvendigvis skuffede.” Sådan siger den svenske sygehuspræst Lars Björklund, og ja. Lyder det lidt mørkt? Liselotte mener det er en befrielse. For vi er ensomme. Hver i os selv. Det er ingen skam, og følelsen i sig selv er ikke farlig - dog så ubehagelig, at Kirsten har forsøgt sig med flere kreative krumspring som fx at tage på stop til Lolland. Parforhold er et velafprøvet quick fix - men rusen holder jo sjældent evigt:
Måske vi med held skal starte vores parforhold med en anden grundfortælling end, at vi tror, at vi kan ophæve hinandens ensomhed?
Citatet er fra bogen 'Det som giver håbet liv' af Lars Björklund, Eksistensen 2018 s. 60.
Liselotte omtaler en artikel fra The New York Times om den bedste modgift mod ensomhed 

Episode 27:  Hjemmeblind gennem tilværelsen

Hvad skal med over i det nye år, og hvad har bedst af at blive parkeret i en æske oppe bagest i reolen? I Livstykkers nytårsgave vender værterne kunsten at skille sig af med det, der tynger og suger energi. Lyder det svært? Det er det også, men der findes en konkret metode, som har vist sig brugbar. Kan man dernæst sende en hilsen til karma-kontoret og få, hvad man ønsker? Kirsten tror på det og har et eksperiment kørende, som Liselotte fnyser af - og således bliver hellige køer slagtet, spørgsmål stillet, lytter-breve læst op og konklusionen er muligvis denne: Livet er en omgang blandet bøvs. Godt nytår.

Episode 26:  Julespecial: Om sære undfangelser og forskellen på rigtigt og sandt

Et sort hår i livmoderen og andre måder at blive gravid på.
Der er saftsuseme forskel på, om noget er sandt, eller det er rigtigt!
Det skisma drøfter religionshistoriker Liselotte Horneman Kragh og journalist Kirsten Elley i denne jule-special af Livstykker.
Her falder juleevangeliet til jorden som en ren myte, og løjerlige måder at blive besvangret på er på tapetet. Hør også, hvorfor de stramme net, som juletræer sælge i, er en af de mest ægteskabs bevarende juleting, der er opfundet i nyere tid. Udsendelsen blev sendt første gang d. 18.12.2020

Episode 25: Jeg bliver utryg, når folk har bleget deres tænder

“Du er præcis, som du skal være!” Sådan siger vi ofte til vores børn. Samtidig får aldrende kvinder ændret udseende ved at høvle og hæve og stamme op som aldrig før. Vi forråder vores døtre, mener Liselotte i Livstykker, der handler om skønhedsløgne.
Hvem er det, vi bedrager, og hvad gør løgnen ved os?
Aldersdiskrimination er ifølge en ny australsk undersøgelse den mest accepterede og gennemtrængende form for diskrimination i dag.
“Mange vil ikke være ved, at de forskønner sig, og det betyder jo, at vi andre langsomt går rundt og føler os forkerte. Det er et løgne-univers vi opbygger, og løgne mellem mennesker skaber utryghed. Det er måske det mest uhyggelige ved det hele,” mener Kirsten i podcasten.
Artikler, der nævnes i podcasten:  fra Australien om aldersdiskrimination og ditto på vores egne kanter

Episode 24: Kald mig bare skulder - fordi det hele menneske er for stor en mundfuld

Liselotte har været hos notaren med sin lille, gamle mor for at få orden i sagerne. Det gik alt ande t end godt. Når systemet møder mennesket, kokser det let. Og hvorfor egentlig? I dagens episode samtaler dine podcast værter om, at det der er tænkt som hjælp, lighed og godhed fra samfundets-, fra chefens-, fra jobkonsulentens- og hospitalsvæsenets side ofte ender med at æde menneskene. Historien med notaren endte dog til sidst på bedste måde - det PS skal med for menneskelighedens skyld. Politologen Hannah Arendt, der som tysk jøde slog sine folder i USA - og hun er hot over there idisse år -  kaldte det for “ondskabens banalitet”, når man udfører opgaver uden at spørge sig selv, om det man har gang i også giver mening: "Eichmann i Jerusalem- en rapport om ondskabens banalitet" af Hannah Arendt  Filosoffen og sociologen Jürgen Habermas siger det på sin måde med begreberne 'livsverden' og 'systemverden' 

Episode 23: Brød og menneskelighed
Kirsten er nysgerrig efter at høre om Liselottes mangeårige brødbagning, og vi kommer rundt om hjemmemalet mel og hysteriske surdeje. Vi spekulerer over, hvor fremmedgjorte vi er over for den mad, vi ikke kan leve foruden, og Kirsten husker fra et besøg i USA, at hjemmebagt brød var så sensationelt, at naboerne måtte tilkaldes. Vi når rundt om to historier, hvori brød indgår som et dybt symbol på menneskelighed og livsmod.
Historierne er fra henholdsvis 'Kaddish for et ufødt barn' af Imre Kertész (Nobelpristager 2002) og 'Forføreren' roman fra 2014 af Jan Kjærstad

Episode 22: Nøglen til forandringer ligger i sanserne
Bullshit bingo! Der er ingen grænser for, hvor fine vi kan gøre os selv i ord og management. En af de morsomme ting ved os mennesker er vores nedtoning af, at vi er pattedyr, der bor i kroppe og for kroppen gælder, at uden sansning, ingen fornuftig tanke!
Udløseren for snakken i denne podcast er en artikel fra Zetland, “Hemmeligheden bag succesfuld forandring på jobbet? En god kop kaffe.” Det er de små ting, som vi sanser, der får taget til at løfte sig. Først når forandringer på f.eks. arbejdspladsen rammer os på mikroplan, når kaffeordningen ændres, eller man selv skal flytte plads, sker der noget. Ledelsens ord om transformation og synergi går hen over hovedet på de fleste, indtil de kan mærke noget på mikroplan. Kropsplan, sanseplan,  siger Liselotte.  Kirsten kommer i tanke om en meget sansebåret oplevelse og bliver berørt.

Episode 21: Sex, krop, køn og hookup culture

Hvorfor er det åbenbart en objektiv sandhed blandt mænd, at de har større lyst til sex end kvinder? Det spørgsmål bad to lyttere om at få taget op ved at skrive til livstykker@gmail.com. Det blev startskuddet til en samtale der bevæger sig rundt i kulturhistorien, at kvinder tænder på flere formerfor seksuel stimuli end mænd og den nye hook-up culture, som florerer blandt især amerikanske collegestuderende, og som beskrives i den amerikanske sociolog Lisa Wades bog American Hookup: The New Culture of Sex on Campus.

Kirsten henviser til en artikel i Information ’Kvinder tænder på mere, end de tror’ og Liselotte til den jødiske filosof Martin Bubers bog Jeg og du.


Episode 20: Lytning kan redde liv

I dette afsnit snakker Kirsten og Liselotte om, hvor vigtigt det er at sætte sig ned og lytte til mennesker. Ikke bare sidde og vente på, at personen tier stille, så man kan sige noget selv, men at forsøge at lytte sig ind på det univers, som ethvert menneske er. Kirsten omtaler bogen 'You're Not Listening- What You're Missing and Why It Matters af Kate Murphy .Liselotte nævner den amerikanske forfatter og aktivist Parker Palmer, hvis billeder på at lytte med tålodighed og venlighed til andre og til sig selv taler stærkt.  Livsliniens arbejde nævnes også.

Samtidig markerer denne episode også Livstykkers afsked med Jyllands-Posten. Men podcasten fortsætter og kan stadigvæk findes på podcast platforme som Apple og Spotify.

Episode 19: En bøn over frikadellen

Er det blevet tabu at tro - er det blevet nemmere at sige, at man har meldt sig til en swingerklub, end at man tror? Hvordan mon tro er  blevet sådan en luftig ting i Danmark? Kan tro bruges i hverdagen, hen over frikadellen og ulvetime, mon? Det taler vi om i denne episode i et forsøg på at gøre både tro og bøn lidt mere håndfaste. Kirsten husker tilbage, til da hun sad på et bjerg og sagde 'ohm' sammen med nogle Hare Krishna-munke. Liselotte nævner bogen 'Et samfund uden Gud - en amerikaner ser på religion i Danmark og Sverige ' af den amerikanske sociolog Phil Zuckerman

Episode 18: Fra søsyge og brækposer til identitetspolitik og Løgstrup

Kirsten synes, at livet for hende lige nu er lidt rigeligt som at køre på en mørk vej med kun det korte lys tændt: Det er vanskeligt at se det store billede, og hvor det går hen. Men hun klør på, og hvad er den bedste måde at bekæmpe søsyge på, når man er Kirsten? At tage et (sø)duelighedskursus. Naturligvis.  I en ikke lige linje fra Kirstens søsyge kommer Liselotte ind på den danske filosof og teolog K.E.Løgstrup, på identitetspolitikkens underliggende mekanismer, der måske er at finde i vores evolutionære bagage, og en bog om værdighed som begreb skrevet af den amerikanske konfliktforsker Donna Hicks.  Tænketanken Eksistensen, som Liselotte omtaler, har udgivet et digitalt tidsskrift, Omtanke, som kan læses her.


Episode 17: Hvordan finder du modet til at starte et helt nyt kapitel?

Ungerne er fløjet, og nu skal reden sælges: I denne episode har en flytning sat gang i tankerne om det næste kapitel i livet for Kirsten.


Episode 16: Et brev om natten

I denne episode fortæller Kirsten, at hun, efter at have ligget vågen om natten, er endt med at skrive et brev til sin datter. I den pulserende hverdag kan det være svært at fastholde og ikke mindst meddele, hvilken betydning vi har for hinanden. Et brev kan være en måde at gøre det på. 

Episode 15: Lytterfeedback om parforhold pg prisen for åbne ægteskaber

I denne episode følger de op på episoderne om ægteskab, utroskab og åbne parforhold og vender blandt andet lytternes tilbagemeldinger, rastløshed i livet, og hvordan man får et nyt syn på tilværelsen.  Kirsten undrer sig over, at Liselotte kalder Biblen for én stor fortælling om relationer; Liselotte citerer fra den islandske forfatter Jón Kalman Stefánssons bog 'Fisk har ingen fødder' om nødvendigheden af en stærk ryg og tårer og fortæller historien om den lille lort Zakæus

Episode 14: Åbne ægteskaber 2:2 -hustruen beretter

Arne og Rikke har været gift i 23 år. Og så har de begge et parforhold ved siden af. Over to afsnit giver Livstykker dig et indblik i et åbent parforhold fra hver af de to ægtefolks perspektiv. I dette andet afsnit fortæller Rikke om at lave regler, at tage energi med hjem, og hvorfor hun mener, at et åbent parforhold er som parterapi på speed. 

Episode 13: Åbne ægteskaber 1:2 - ægtemanden beretter

Arne og Rikke har været gift i 23 år. Og så har de begge et parforhold ved siden af. Over to afsnit giver Livstykker dig et indblik i et åbent parforhold fra hver af de to ægtefolks perspektiv. I det første afsnit fortæller Arne om at håndtere jalousi, at hygge med Rikkes kæreste, og hvorfor han ikke bliver mere bange for at blive forladt, hvis han lader sin kone være sammen med andre mænd. Arne omtaler bogen Kærlighedskontrakten af Sara Skaarup

Episode 12 : Barbering af hellig ko: Hvorfor snakker man ikke mere om utroskab?

Kirsten Elley har prøvet at være den utro, elskerinden og den, som utroskaben er blevet begået imod. Hun konkluderer, at det nok er sjovest at være  elskerinden. Sammen med sin medvært tager hun et fordomsfrit blik på netop utroskab i et nyt afsnit af ”Livstykker”. Og hvorfor holder vi  i øvrigt ikke MUS-samtaler i parforholdet? 

Kirsten henviser til en undersøgelse fra Statens Serum Institut., og bøgerne af den belgisk-amerikanske parterapeut Esther Perel omtales atter: Erotisk intelligens (2016) og Hvad utroskab kan lære os om kærlighed (2018)

Episode 11: Hvornår er nok nok? 

Hvordan ved man, hvornår det er rigtigt at forlade et forhold? Det skriver en lytter ind og spørger om i et nyt afsnit af ”Livstykker”. Kirsten og Liselotte river sig i håret over det spørgsmål og aner (heller ikke) deres levende råd.  Bøgerne af den belgisk-amerikanske parterapeut Esther Perel omtales: Erotisk intelligens (2016) og Hvad utroskab kan lære os om kærlighed (2018)   

Episode 10a: Kan vi leve i stedet for at vente?

(Der ligger muligvis to forskellige versioner af denne podcast derude i cyberspace, derfor her en 10a og en 10b, eftersom der henvises til forskellige historier i de to versioner)

Nogle mennesker vil hellere sætte stød til sig selv, end at skulle være alene med sig selv. Men kunne man bruge coronatiden på at leve i stedet for at vente? Eksperimentet med det elektriske stød, som foretrækkes  frem for ens eget selskab kan man læse om her

Episode 10b: Kan vi leve i stedet for at vente?

(Der ligger muligvis to forskellige versioner af denne podcast derude i cyberspace, derfor her en 10a og en 10b, eftersom der henvises til forskellige historier i de to versioner)

Vaccinen er på vej. Og mange glæder sig. Men kunne man bruge coronatiden på at leve i stedet for at vente og på at gøre vores ventemuskel stærkere? Kirsten omtaler bogen Niels Overgaards »Det hele handler ikke om dig og Liselotte henviser til en animation lavet over Alan Watts betragtninger

Episode 9: Den største tragedie: Korte liv - dybe indtryk. Nytår II

Nogle gange er de, der dør alt for tidligt, dem der også sætter de største aftryk. Det er temaet for det seneste afsnit af ”Livstykker”, hvor værterne Kirsten og Liselotte prøver at bearbejde de store fodspor, som de korte liv kan sætte.

Digtet, der omtales i samtalen er Otto Gelsteds digt, som han skrev ved sin vens Hans Kirks lille søns død: 

"Selv en bane så alt for snar

fylder dog helt sin skæbnetid,

var til fulde, så længe den var

lys som en solplet klar og blid"

I det digt siger Otto Gelsted, at selv den allerkorteste menneskeskæbne er fuld af betydning. "Kort var livet - men var det lidt?" kalder han sit digt.  I samtalen genfortæller Liselotte en scene fra et afsnit af Jordemoderen (sæson 10, julespecial) ,og der henvises til Preben Kocks bøger Skæld ud på Gud (2014) og Slip livet løs (2017)


Episode 8: Ønsker for året - nytår I

”Jeg har savnet kærlighed og sex i mit liv. Og det har jeg fået.” Kirsten har skrevet sit ønske for året ned på en lap papir og lagt det i en æske. Liselotte synes lidt, det er noget fis. Lyt med til et nyt afsnit af ”Livstykker”, hvor de to værter snakker om at visualisere sine mål - og hvordan det adskiller sig fra at bede en bøn. Kirsten omtaler med ringe begejstring filmen 'The Secret' . Historien om den kinesiske bonde er genfortalt efter Alan Watts 

Episode 7: Hvorfor er julen så umulig?

Nå vi nu alle sammen gerne bare vil have en god jul, hvorfor lykkes det os så aldrig at holde den? Sådan spørger Kirsten Elley sin gode veninde Liselotte Horneman Kragh i et nyt juleafsnit af Jyllands-Postens samtalepodcast ”Livstykker”. 

Hør også hvorfor Liselotte skal have et stort juletræ, mens Kirsten kan leve med hvilket som helst.

I samtalen omtales bogen Kærlighedens pris af Bent Falk

Episode 6: 'Til døden os skiller' - hvad vil det sige?

Det hele ser så fint ud, når de står der i kirken og siger ja til hinanden, men hvad så når virkeligheden rammer? Så er det lige pludselig ikke til døden os skiller længere. Eller hvad? Kirsten og Liselotte snakker om, hvad der sker, når kærligheden dør, men mennesket ikke gør. I samtalen refereres der til bøgerne Min usynlige søn skrevet af Esben Kjær og Kærlighedens pris af Bent Falk

Episode 5: Aldrig tilfredse

Vi kan bruge så lang tid på at stræbe efter noget, og når vi så endelig når vores mål, taber vi interessen. Er vi bare dømt til at være utilfredse? Dette skisma danner bagrund for Kristen og Liselottes samtale i et nyt afsnit af ”Livstykker”.

Episode 4: Mor er mislykket på forhånd

Er forældre dømt til at give deres børn traumer, lige meget hvor meget de prøver at lade være? Kirsten og Liselotte snakke om forældreskab, familieliv og hvorfor der ikke er et barn i en søskendeflok, der har de samme forældre. Bøger, der nævnes undervejs: Leonora Christine Skovs Den der lever stille (2018) og Min mor var besat af Peter Øvig Knudsen (2019)

Episode 3: Kræft og kærlighed i ypperste potens

En historie om en kvinde, der på sit dødsleje ønsker ny kærlighed til den efterladte ægtemand, slår benene væk under Kirsten og Liselotte i et nyt afsnit af ”Livstykker”. Lyt med, når følelserne får frit lejde i en snak om død og kærlighed.

Kirsten: "Den gribende historie - som er baggrunden for denne podcast, blev fortalt, da jeg var inviteret med som deltager i Det Kgl. Teaters interaktive forestilling af Babettes Gæstebud i Hostrup ved Tønder. Sikket stykke liv, der blev oprullet den aften." Som et ekko til Kirstens historie nævner Liselotte artiklen fra The New York Times: 'You May Want to Marry My Husband' skrevet af Amy Krouse Rosenthal, der døde d. 13. marts 2017, 10 dage efter at have skrevet essayet. 

Episode 2:  Pyntehistorier?

Kirsten fortæller Liselotte en noget særegen historie om sit møde med skuespilleren Robert Redford look-alike og hans nygifte kone i et nyt afsnit af samtale-podcasten ”Livstykker”. Den handler om de fortællinger, vi går og laver om os selv.

Episode 1: Når alt håb er ude, så prøv at give op

Hvor skal vi kigge hen, når vi er så dybt nede i mørket, at vi ikke kan se lyset? Måske er svaret at stoppe med at kæmpe imod.

I dette afsnit af samtale-podcasten ”Livstykker” diskuterer Liselotte og Kirsten Elley, hvad de gør, når livet gør mest ondt. Karlsson på Taget giver sit bidrag til samtalen og billedet, Liselotte henviser til, er Hugo Simbergs 'Den sårede engel' (1903)

Episode 0: Hvem er vi?

Kirsten er ønskebarnet og Liselotte det komplet uønskede barn. Fortællingen til slut er Selma Lagerlöfs Flammen fra Kristuslegender (1918)